Menu

Referat fra ordinær generalforsamling

image Torben Petersen fik prisen som årets leder 2015
28. oktober 2015 kl. 00:50
Tirsdag den 27 Oktober 2015 blev der afholdt ordinær generalforsamling hos Vejle Kammeraterne

Referat fra generalforsamlingen:

Velkomst ved fungerende formand John Roland.

1. Valg af dirigent
- Valgt blev Preben Erngaard
2. Bestyrelsens beretning.
- John Roland læste en mail op fra den afgåede formand Tommy B. Kailuweit.
Herefter fortalte John lidt om de problemer der pt. rører sig i oldboysafdelingen.
Kenneth Iver Henriksen aflagde beretning fra seniorafdelingen. Det var en langsom start på året men det er lykkedes at bygge seniorafdelingen op til nu at rumme 3 hold. Det blev også fortalt at 1. holdet rykker op i Serie 3 i næste sæson.
Preben Jørgensen berettede omkring ungdomsafdelingen i 2015. Igennem hele året har ungdomsafdelingen bestået af 13 hold. I foråret var der ikke meget at berette om mht. oprykninger. Dette var der til gengæld i efteråret hvor både U13 drenge 1 rykker op i mesterrækken og det samme gør vores U14 drenge. Et stort tillykke til begge hold og til begge trænere.
Preben berette lidt omkring kontingent restance situationen i ungdomsafdelingen.
Bestyrelsens beretning blev herefter godkendt.
3. Regnskab.
- Poul Boie fremlagde et regnskab der viste et minus på ca. 93.000 kr. Dette må siges ikke at være tilfredsstillende, han berettede iøvrigt at Elite gaming, som vi tidligere, har fået mange penge af, helt har stoppet dette og derfor mangler der en del penge på budgettet. 
Preben fremlagde situationen omkring den store kontingent restance som klubben pt. har, og opfordrede bl.a. til at få indført online kontingent og indmelding.
Der var mange spørgsmål inde omkring økonomi inden denne blev sendt til afstemning.
Regnskabet blev ikke godkendt da den ikke var revideret. 
Derfor bliver der indkaldt til en xtraordinær generalforsamling med det ene punkt der hedder godkendelse af regnskab.
4. Indkomne forslag.
- Der var ingen forslag.
5. Valg af formand. (Ulige år)
- Tommy Grøn blev valgt til formand.
6. Valg af kasserer. (lige år)
- Dette punkt var ikke aktuelt i år.
7. Valg af 2-3 bestyrelsesmedlemmer.
- Ikke ønsket genvalg: Kenneth Iver Henriksen, Valdemar Lind, Tommy Grøn afgået til formand.
Ønsker genvalg: John Roland.
Opstillet til bestyrelsen: Preben Jørgensen, Rene Hartvig Nielsen og Sune Bank Larsen.
Alle blev genvalgt/valgt til bestyrelsen. Preben og Rene for 2 år og Sune for 1 år.
8. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter.
- Jens Jørn Larsen (Styrke) og Thomas Houborg blev valgt
9. Valg af 2 revisorer og 1 revisor suppleant.
- Valgt til revisorer blev Jens Jørn Siersbæk og Kurt Christensen.
Suppleant blev: Kennet Iver Henriksen.
10. Eventuelt.
- Der blev taget afsked med Kenneth Iver Henriksen og Valdemar Lind.
- Torben Petersen blev velfortjent kåret til årets leder 2015. Torben har ydet en kæmpe indsats som holdleder for hele seniorafdelingen.
Generalforsamlingen sluttede af med klubsangen.

Luk