Kneben sejr til 1. holdet kom i hus på hektisk 2. halvleg.
26 April, 3 grader udenfor, rigtig møgvejr og koldt som bare pokker. Dette var de vejrlige forhold kammeraternes 1. hold skulle spille under i dagens opgør mod Sole IF. Sole IF som var kommet rigtig flot fra start med 3 sejre og 1 uafgjort i deres 4 første kampe. Kammeraterne med 2 sejre og 2 nederlag.
Så Sole IF måtte være kneben favorit til dagens opgør. Men de 2 hold mødtes i foråret 2015 i Serie 4 og begge gange med kammeraterne som vinder. Så kammeraterne plejer at have et godt tag i Sole IF.
Dette så det også ud til fra kampstart. Kammeraterne lagde et godt og solidt pres på Sole lige så snart de havde bolden på egen banehalvdel. Tidligt i kampen får kammeraterne et frispark lige udenfor feltet, men chancen brændes.
Kammeraterne er toneangivende og Sole har nok at gøre med at forsvare sig, men får dog muligheder på enkelte kontra muligheder.
Kammeraterne bliver bl.a. snydt for et klokkeklart begået, men ikke dømt, straffespark begået mod Teis.
Et af kammeraternes problemer i dette forår er at de har svært ved at score når de får mulighederne, og muligheder var der nok af i 1. halvleg. Kammeraterne burde have afgjort kampen i denne halvleg. Men stillingen ved pausen er 0-0.
2. halvleg starter som den første formede sig, kammeraterne prøver og Sole laver kontraer.
En af disse kontraer bærer så frugt i det 57. minut da det lykkedes for Sole at få scoret til 0-1, ganske ufortjent efter spil og chancer.
2 minutter senere reduceres Sole så til 10 mand i 10 minutter efter et gult kort.
Minuttet før Sole igen bliver fuldtallige, lykkedes det så for kammeraterne at få udlignet. Målscorer er Aron.
Herefter ændrer kampen karakter idet kammeraterne nu kun spiller med 3 mand nede bagi for at lægge et større pres på Sole. Kammeraterne presser og presser mens Sole forsvarer sig heroisk og prøver at afgøre kampen på de kontra muligheder der nu byder sig.
Kammeraterne har mulighederne men har stadig svært ved at få scoret.
I det 81. minut tager Abdi dog chancen fra kanten af straffesparksfeltet, og Soles målmand kan ikke holde Abdi´s skud og går i mål. 2-1 til kammeraterne med bare 9 minutter igen.
De sidste 9 minutter bølger kampen frem og tilbage med muligheder til begge hold.
Kammeraterne holder dog hovedet koldt og kan jublende række armene i vejret da kampens dommer fløjter kampen af. En sejr på 2-1 over, indtil da, ubesejrede Sole IF.