Menu

Referat fra ordinær generalforsamling 2019, afholdt den 29-10-2019

image
29. oktober 2019 kl. 23:12

Valg af dirigent: Ib Elving blev valgt.
Formandens beretning: Tommy indledte beretningen med et par rosende ord vedr. Arne Holms bortgang tidligere i år.
Det har været et år med fremgang i fodbold afdelingen.
Kunstgræs projektet er i høring pt. Man håber at kunne komme igang når den sidste høring her er afsluttet. Man håber på en hurtig igangsættelse med håb om at kunne være færdig til foråret. Det tager mellem 6-8 uger at anlægge en kunstbane, hvis forholdene er iorden.
Thomas Houborg fremlagde fra seniorafdelingen og han kunne berette om en god fremgang i afdelingen, både på spillersiden og på den sportslige del. 
Pt. er der registreret ca. 70 senior spillere og ca 5 U19 spillere.
I sæsonen er 1. holdet rykket op i serie 3 og spiller lige pt. med om oprykningsmuligheden til serie 2. 2. Holdet er rykket op i Serie 4 og 3. holdet er rykket op i serie 5. 
Lone fremlagde fra ungdomsafdelingen og hun kunne berette at sandkasse fodbolden er kommet godt igang. 
Man prøvede muligheden med at stable et U18 pigehold samt et U19 drenge hold på benene.
U18 piger ser ud til at lykkedes, mens U19 drenge faldt lidt til jorden.
Ungdomsudvalget kører godt og har lige fået 2 nye medlemmer således at man nu er oppe på 5-6 personer i udvalget. Her afholder man små korte mødet og det ser ud til at fungere godt.
Man har i sæsonen afholdt DBU´s pigeraketten, desværre kom den til at ligge i pinsen og fremmødet var ikke så stort, men de som mødte op havde en pragtfuld dag.
Udfordringen i ungdomsafdelingen er opkrævning og indmeldelse, især i de yngste årgange. 
Det er godt med kampdage, det er dage med flere ungdomskampe på stadion. Det skaber god liv på lægterne. Meget mere gang i den.
Tommy fortalte at 75 års jubilæums receptionen var en god dag med mange besøgende i løbet af dagen. 
Beretningen blev herefter sendt til godkendelse, hvad den blev.

Preben fremlagde regnskabet, som herefter blev godkendt.

Der var ingen indkomne forslag.

Tommy Grøn blev genvalgt til formand.
John Roland blev genvalgt til bestyrelsen
Anders Nielsen blev genvalgt til bestyrelsen.
Thomas B. ønskede ikke genvalg. Bestyrelsen foreslog Thomas Houborg til bestyrelsen og Thomas blev valgt ind.

Styrke og Thomas B. blev valgt til bestyrelses suppleanter.

Poul Boie og Kurt Christensen modtog genvalg til regnskabskontrollanter.
Kenneth Iver blev genvalgt til regnskabskontrollant suppleant.

Der var ros til Tina for det store arbejde hun lægger i bl.a. kiosken. Tommy kunne derefter afsløre at Tina var blevet valgt til årets leder.

Der var vin til Thomas for sin indsats i bestyrelsen.
Der blev stillet spørgsmål vedr. kunstgræs projektet. Tommy kunne berette at det var selve lysdelen der pt. var til høring. Ligeledes kunne han berette at banen efter al sandsynlighed kommer til at ligge på placeringen hvor bane 1 ligger idag. Det eksisterende lysanlæg er kommunen der bestemmer hvad der skal ske med dette. 
Ud fra andre kunstgræs projekter var man enige i at forarbejdet skal være godt lavet for at få den bedst mulige løsning på projektet. Tommy berettede lidt omkring finanseringen af projektet. Der var ikke den store opbakning fra diverse fonde, desværre.

Generalforsamlingen blev afsluttet med at klubsangen blev sunget.

Luk