Menu

Indkaldelse til ordinær generalforsamling hos Vejle Kammeraternes Kunstgræsbane

image
Preben Jørgensen
08. september 2021 kl. 09:28

Hermed indkaldes der til ordinær generalforsamling hos Vejle Kammeraternes Kunstgræsbane.

Tidspunkt: Tirsdag den 26 Oktober 2021 kl. 21:00 (eller i umiddelbar forlængelse af vejle kammeraternes ordinære generalforsamling)<
Sted: Søndre Stadion, Bakkedraget 10, 7100 Vejle

Dagsorden iht. vedtægterne.

1: Valg af dirigent
2: Bestyrelsens årlige beretning
3: Årsregnskabet
4: Indkomne forslag
5: Valg til bestyrelse iht. paragraf 5
6: Valg/Fravalg af revisor
7: Evt.

Mvh
Bestyrelsen

§5: Bestyrelsen

Vejle Kammeraternes Kunstgræsbane ledes af en bestyrelse, der forestår institutionens daglige drift.
Bestyrelsen består af 3 personer.

Indtil førstkommende ordinære generalforsamling består bestyrelsen af 3 personer som er udpeget af Boldklubben Vejle Kammeraterne.

Indtil førstkommende ordinære generalforsamling er bestyrelsen institutionens højeste myndighed.

På førstkommende og efterfølgende generalforsamlinger udpeges/vælges bestyrelsesmedlemmer efter følgende retningslinjer:
Medlemmer i Bestyrelsen:

  • Boldklubben Vejle Kammeraterne udpeger 3 medlemmer, samt 1 suppleant.
  • Alle bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges for 1 år ad gangen.
  • Sammensætningen af bestyrelsen er baseret på hensynet til, at Boldklubben Vejle Kammeraterne som den største bruger bør have mulighed for indirekte medbestemmelse i bestyrelsen.

Bestyrelsen konstituerer sig med Formand, Kasserer og Sekretær. Udtræder et medlem indtræder en suppleant for resten af perioden. Er det formand, Kasserer eller Sekretær der udtræder, skal der ske ny konstiution.

Bestyrelsesmøder:
Formanden indkalder til bestyrelsesmøde, med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden, så ofte det er påkrævet - dog minimum 2 gange om året.
Der skal indkaldes til bestyrelsesmøde når mindst 2 medlemmer anmoder herom.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig når 3 bestyrelsesmedlemmer er til stede. Beslutninger træffes med simpelt stemmetal, i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

 

Luk